3 lovpligtige ting når du træner på racercyklen

Det kan nærmest føles som at se Tour de France i Danmark, hvis man kører på de danske landeveje om sommeren. For danskerne er for længst hoppet på cykelbølgen, og i dag ser man både unge såvel som ældre hoppe i spandex. Så hold øje med disse ting, inden du bevæger dig ud cykeltrafikken. 

Husk nu lygterne

I regn og slud skal cykelrytteren ud, og i stort set alt slags vejr vil danskerne gerne ud og træne på cyklen. Men både i tåge og når det bliver mørkt, er det alfa og omega at have cykellygter på, når du suser afsted. For selvom man måske kan tænke, at man sagtens er synlig i trafikken, så sker der desværre uheld, fordi folk glemmer at få lys på. 

Cykellygter findes i forskellige prisklasser og med forskellig montering, hvor hovedreglen er, at forlygte og baglygte skal kunne ses mindst 300 meter væk. På landeveje, hvor der er mere mørkt end inde i byen, kan det dog være en god idé at købe kraftige cykellygter, hvor du kan ses flere kilometer væk. De kan også fås USB-opladelige, så du på din cykeltur ikke skal bekymre dig, om batterierne skal skiftes. 

Bremser

Det kan virke underligt, at bremser er lovpligtige, fordi det virker som en selvfølge at have det på cyklen. Men det er de, og det betyder, at du skal have bremser både på for- og baghjul. De skal også tjekkes jævnligt, for det er både farligt for dig selv og for andre, hvis de pludselig ikke virker. Så hold øje med, om de skal strammes, smøres eller udskiftes, og hvis ikke, kan du se frem til en bøde på 700 kroner, hvis du bliver stoppet af politiet.

Musik i ørene

Du flyver langs de danske landeveje på din racercykel, og du har høretelefonerne på. Kan du nikke genkendende til det, er du ligesom mange andre danskere. For en undersøgelse fra 2014 viste, at hver fjerde dansker havde musik i ørene, når de cyklede. 

Det er et omstridt emne, fordi der ikke er et forbud mod at høre musik på cyklen. Til gengæld får du en bøde, hvis du på cyklen tager telefonen frem for at skrue op eller skifte sang. Samtidig er det lovpligtigt, at man som cyklist “optræder hensynsfuldt”, når man cykler i trafikken. Så selv om du hører Rasmus Seebach for fuld skrue, skal du kunne høre, hvis der er en bag dig, som ringer med klokken for at passere dig.